Nu kan alle virksomheder få affaldstilsyn
– også håndværkere og entreprenører
Den 1. januar 2025 trådte en ny lovgivning i kraft, der skal styrke tilsynet med virksomheders sortering og håndtering af affald. Formålet er at sikre, at virksomhederne overholder krav om kildesortering, hvilket fremmer genanvendelse og bæredygtighed.
De styrkede affaldstilsyn betyder, at der vil være en lang række virksomheder, som ikke er vant til at få henvendelse/besøg fra myndighederne vedr. affald (f.eks. håndværkere og entreprenører), der nu også vil kunne opleve det. |
|
|
Har I tjek på jeres affald?
Som håndværker eller entreprenør har I ligesom alle andre virksomheder pligt til at sortere jeres affald. På den måde sikrer I, at affald egnet til det kan blive genanvendt eller på anden måde nyttiggjort frem for brændt. Det kan f.eks. være pap, plast og papir, der kan indgå i nye produkter. |
|
|
I skal både sortere de ti affaldstyper, I kender hjemme fra husholdningen, og de særlige typer af affald, der opstår hos jer. Det kan være metal, træ, beton, vinduer eller tegl fra byggeprojekter, eller det kan være maskiner og elektronik, der skal sorteres særskilt.
Her er en tjekliste til, hvilke typer af affald, I som håndværkere og entreprenører typisk skal sortere.
|
|
|
2 nye typer af tilsyn
Der er kommet 2 nye typer af tilsyn fra januar 2025:
-
Administrativt affaldstilsyn:
Gennemgang af virksomhedens affaldsdata uden fysisk besøg
-
Fysisk affaldstilsyn: Inspektion på virksomhedens adresse for at vurdere affaldshåndteringen
En virksomhed kan blive udtrukket alene til administrativt tilsyn – eller blive udpeget til fysisk affaldstilsyn på baggrund af det administrative.
Der vil dog også være virksomheder, der får fysiske affaldstilsyn uden forudgående administrative affaldstilsyn. Det kan f.eks. være virksomheder, der er underlagt regelmæssige miljøtilsyn, eller som bliver udpeget i forbindelse med tematiserede tilsyn. Sidstnævnte er tilsyn med virksomheder i en bestemt branche, som Miljøstyrelsen vælger at sætte fokus på i en periode.
Det administrative affaldstilsyn med virksomheden står Miljøstyrelsen for, mens det fysiske affaldstilsyn kan blive udført af enten kommunen eller Miljøstyrelsen.
|
|
|
|
3 gode råd til at få styr på sorteringen som håndværker og entreprenør
-
Sæt spande til affaldet, der hvor det opstår, f.eks.:
– spand til træafskær ved bordrundsaven
– spande til pap og plast dér, hvor I pakker materialer ud
-
Sæt også spande til affald dér, hvor I tømmer bilerne, når I har været på en opgave.(kunne være en god idé allerede at sortere det i poser eller andre mindre beholdere ude hos kunden)
-
Hav separate spande til særlige affaldstyper i jeres virksomhed
– til f.eks. maling, sprayflasker, stenuld o.a.
Læs meget mere om affaldssortering, og få bl.a. piktogrammer her.
Miljøstyrelsen har også udarbejdet en guide til affaldstilsynet, som både beskriver, hvorfor og hvordan I skal sortere affaldet ude i virksomhederne samt information om, hvordan et affaldstilsyn foregår. Der er også eksempler på 5 typer af virksomheder. Se guiden her.
Vær forberedt
For at være forberedt på et eventuelt tilsyn er det en god idé at gennemgå jeres nuværende affaldshåndteringsprocedurer og sikre, at de lever op til de nye krav.
Ved at overholde de nye retningslinjer bidrager I til en mere bæredygtig fremtid og sikrer, at jeres virksomhed lever op til lovgivningen. |
|
|
|
Få færre smerter og sygedage med småøvelser i arbejdstiden
Mange medarbejdere oplever smerter i muskler og led som følge af stillesiddende arbejde eller gentagne belastninger i løbet af arbejdsdagen. Småøvelser i arbejdstiden kan være med til at reducere en del af disse smerter og dermed også nedbringe sygefravær, hvilket er til gavn for virksomhedernes økonomi og trivslen. |
|
|
Flere og flere danske virksomheder har de senere år taget et vigtigt skridt mod at forbedre både medarbejdernes helbred/trivsel og virksomhedens økonomi ved at integrere småøvelser i arbejdstiden. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fremlagde for nyligt en
|
|
|
forskningsartikel, der viste, at 25,2 procent af danskerne i 2023 blev tilbudt at lave små motionsaktiviteter på arbejdspladsen. Det er en markant stigning siden 2012, hvor andelen var 15,2 procent.
Du kan læse artiklen her.
Økonomiske og trivselsmæssige gevinster
Det er yderst positivt, at det går den vej med at indføre småøvelser på de danske arbejdspladser. Tidligere forskning fra NFA har nemlig vist, at indførelse af småøvelser på arbejdspladsen potentielt kan forebygge hele 13% af det lange sygefravær, dvs. fravær over 30 dage.
Læs mere her.
Ved at mindske sygefraværet reduceres omkostningerne forbundet med vikarer, overarbejde og tabt produktivitet. Derudover bidrager en sundere arbejdsstyrke med færre smerter til et bedre arbejdsmiljø og øget medarbejdertilfredshed, hvilket kan styrke virksomhedens omdømme og tiltrække medarbejdere.
Hvad er småøvelser? |
|
|
Småøvelser er små aktive pauser i arbejdsdagen, hvor musklerne i f.eks. nakke, skuldre og ryg styrkes. Typisk foregår øvelserne med en træningselastik eller egen kropsvægt. Øvelserne behøver ikke være komplicerede, og de kan tilpasses alle typer arbejdspladser.
Korte bevægelsespauser på bare 5-10 minutter 3 gange om ugen kan gøre en stor forskel. |
|
|
For visse jobtyper kan helt ned til 2 minutters småøvelser 3 gange om ugen faktisk have en positiv effekt.
Småøvelser er nemme at integrere i arbejdsdagen og kræver hverken omklædning eller bad.
Sådan kommer I i gang
Her er 5 gode råd til at komme godt i gang og sikre, at øvelserne bliver en naturlig del af arbejdsdagen:
-
Find en trænings-tovholder, der kan hanke op i kollegaerne, så I får det gjort
-
Læg den daglige træning i kalenderen på faste tidspunkter, f.eks. ved morgenmøder eller pauser
-
Gør det til en fællesaktivitet: Både ledelse og medarbejdere skal deltage, hvis det er muligt
-
Tydelig opbakning fra ledelsen: De ansatte skal vide at det er i orden at bruge arbejdstiden på småøvelserne
-
Gør det, selvom du er nybegynder: Din krop skal nok fortælle, hvis du laver øvelserne forkert, og ellers kan I hjælpe hinanden. Og det bliver hurtigt nemmere/bedre.
Her finder du en række videoer fra NFA med træningsøvelser både med og uden elastik til inspiration.
På denne side finder du yderligere viden samt inspiration og værktøjer til et sundere arbejdsmiljø.
|
|
|
Kontakt Avidenz
Hos Avidenz har vi sundhedsfaglige medarbejdere, som er klar til at hjælpe. Så har I spørgsmål, eller ønsker I at starte op på et projekt og få indført småøvelser i dagligdagen med et træningsprogram, der er udarbejdet og tilpasset lige præcis jeres medarbejderes ønsker og behov, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller på mail info@avidenz.dk. |
|
|
|
Avidenz arbejdsmiljøkurser
Vi tilbyder en række kurser om arbejdsmiljø og sikkerhed
- blandt andet den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og en række suppleringskurser
|
|
|