Share

Se nyhedsbrevet online her

Avidenz

Nyhedsbrev - 21. Nov 2024

Forebyg sygefravær og hovedpine med kun lidt træning


Det er ikke noget nyt og overraskende, at det er godt at bevæge sig. Men det har endda vist sig, at der ikke skal ret meget træning til at mindske både sygefraværet og hovedpine.

De 2 ting kan selvfølgelig meget vel også hænge sammen, da hovedpine kan være skyld i en del af sygefraværet. Men 2 forskellige studier fra NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) har vist disse positive resultater ved henholdsvis korte træningspas i arbejdstiden og styrketræning i én time om ugen. I denne artikel vil vi kort omtale begge studierne.

Korte træningspas i arbejdstiden er en god investering

Det ene studie fra NFA viser, at hvis alle danske arbejdspladser indfører småøvelser i arbejdstiden, så kan vi potentielt forebygge hele 13 procent af det lange sygefravær i Danmark, dvs. fravær i over 30 dage. 

Betegnelsen småøvelser bruges om korte træningspas, som for eksempel kan være 10 minutter med elastikøvelser eller øvelser med egen kropsvægt, hvor musklerne i nakke, skuldre og ryg styrkes. Fælles for øvelserne er, at der ikke er behov for fitnessfaciliteter, omklædning eller efterfølgende bad.

Byg som du vil

Tiden, der skal bruges på træningen, er kort, og udbyttet er stort for både medarbejdere og arbejdsgivere, så det er ren ”win-win” og en god investering for arbejdspladserne.

Sådan kommer I bedst i gang

Først og fremmest er ledelsens opbakning helt central. Ledelsen skal vise, at de vil det og tydeliggøre, at det er helt ok at bruge lidt af arbejdstiden til øvelserne. Dernæst handler det om at få skabt nogle gode vaner, som sikrer, at træningen bliver gennemført. Det er helt sikkert lettere sagt end gjort, men her er lidt gode råd, der kan hjælpe jer på vej:

  • Gør træningen til en fælles aktivitet: Både ledelse og medarbejdere skal deltage, hvis det er muligt

  • Få lagt den daglige træning i kalenderen: Find et fast tidspunkt, for eksempel lige inden frokosten, eller når der er brug for en kort pause om eftermiddagen

  • Find en trænings-tovholder: På den måde er der en person, der går forrest og hanker op i kollegaerne og får dem med

Vil du læse mere om denne undersøgelse fra NFA, så klik her.


En times træning om ugen modvirker hovedpine
Den anden nylige undersøgelse fra NFA hos 573 kontoransatte viser, at hvis du styrketræner én time om ugen, så kan du halvere dine smerter og antallet af dage med spændingshovedpine. Og det gælder uanset om du træner en time i træk eller deler træningen op. 

Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Den skyldes ofte ømme muskler i nakke og skuldre og er meget almindelig, når man arbejder ved computer. Heldigvis viser det sig som nævnt, at blot en times styrketræning om ugen kan halvere smerterne og antallet af dage med hovedpine. 

Effekten er den samme, uanset om du laver øvelser for nakke og skulder en time i træk én gang om ugen, tre gange om ugen i tyve minutter eller ni gange om ugen i syv minutter. Så træningen må altså godt deles op i bidder, så den bliver lettere at overskue og finde tid til i løbet af ugen. Det giver en rigtig stor fleksibilitet, og forhåbentlig vil det få flere af os til at få det gjort, når effekten samtidig er så stor.

3 enkle øvelser 
Vil du i gang, så tag et kig på 3 enkle øvelser som NFA anbefaler. Øvelserne forebygger smerter i nakke, skulder og arm, og de er lette at lave med en træningselastik enten derhjemme eller sammen med dine kolleger på arbejdspladsen. 

Se øvelserne nederst i dette link, som også indeholder hele artiklen om undersøgelsen.


Inspiration til jeres træning
Hos Avidenz tilbyder vi individuelle forløb med fokus på ergonomi og træningsøvelser på danske arbejdspladser. Vi hjælper både på kontorarbejdspladser og i produktion/lager m.m. 

De øvelser, vi foreslår, og indholdet i vores oplæg er altid inspireret af forskning fra bl.a. NFA, så vi er sikre på, at der er faglig ballast bag det, vi siger og gør. 

Kontakt os
Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde af forløb omkring ergonomi og træning på jeres arbejdsplads, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk

Velkommen tilbage til en "gammel" kending

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi har genansat Steffan Lykke Eskildsen som arbejdsmiljøkonsulent og kundeansvarlig i Østjylland.

De fleste har nok ikke engang nået at bemærke, at Steffan havde forladt os, for der gik kun meget kort tid, før han fandt ud af, at han ønskede at komme tilbage til det jobindhold, kunderne samt det faglige og sociale miljø, han havde hos Avidenz.

Og heldigvis kunne det lade sig gøre, så Steffan startede hos os igen den 13. marts.   
 
Ud over at skulle være kundeansvarlig bliver Steffan igen en af vores fagspecialister inden for områderne maskinsikkerhed/CE-mærkning og støj.
 
Vi er rigtig glade for, at Steffan igen er blevet en del af vores stærke kæde af medarbejdere – til gavn for både vores kunder og Avidenz.

Avidenz arbejdsmiljøkurser

Vi tilbyder en række kurser om arbejdsmiljø og sikkerhed

- blandt andet den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og en række suppleringskurser 

Læs mere om vores kurser

www.avidenz.dk  | Kontakt


Email Marketing by ActiveCampaign